1. Forsiden
  2.  » Indskoling
  3.  »  Årsplaner

Årsplaner

På denne side kan du se min nyeste årsplan til min nuværende 1. klasse.

J eg savner selv at få ny inspiration til årsplaner en gang imellem – ud over selvfølgelig, hvad jeg finder på Skolekom. Jeg har derfor besluttet at lægge min ud her – måske kan nogen bruge den som inspiration.
Det er den del af min årsplan, som jeg udleverer til forældrene forud for det første forældremøde. Jeg forventer naturligvis, at de har læst og forholdt sig til den inden mødet, så jeg ikke skal bruge lang tid på den.
Alligevel går det tit sådan, at de har masser af spørgsmål til ”Børnestavning – hvordan hjælper vi vores børn, når de skriver” f.eks., hvilket er fint, fordi de så er bedre rustet til opgaven.
Min tanke med at uddele netop denne årsplan er, at den skal hænge på forældre og børns opslagstavle, som en fælles reminder om rammerne for klassens undervisning og sociale rum.
Siden med forventninger til forældrene er ny, og er et resultat af erfaringer med krævende forældre, der sender trætte børn i skole, med flade blyanter og for lille madpakke, kun halvdelen af mapper/bøger og mangelfulde sociale kompetencer.
Nu kan jeg henvise til årsplanen, når jeg skriver hjem. Og den side varmer også op under skole/hjem-samtalerne, hvor vi blandt andet aftaler, hvordan forældrene (eller i hvert fald ”hjemmet”) skal hjælpe barnet med at nå de mål, som vi sætter i fællesskab. Så de allerede inden da er forberedte på, at børnenes læring også er forældrenes ansvar.
Som jeg plejer at sige: Vi skal nok lære jeres børn at læse, men I er nødt til at være dem, der sørger for, at de øver sig nok. Det er kun øvelse, der gør mester – også her.

Her kan du hente Årsplan for 1A 2008/09.


GOD Fornøjelse.

Marianne Borup.Designed by: Hans-Peter Ejler Larsen


Anbefal siden til en ven: