1. Forsiden
  2.  » Læringsstile
  3. » Psykologiske Faktorer

De Psykologiske Faktorer

De psykologiske faktorer deler børnene op i to grupper: HOLISTER og ANALYTIKERE .

De fleste børn i indskolingen er HOLISTER: De vil gerne have et samlet overblik over et emne fra starten, og ønsker at vide hvad det kan bruges til.

De er ikke særligt modtagelige for mundtlige instruktioner og beskeder, men husker bedst, noget de har set. De vil gerne kunne flytte sig rundt i klassen, og vil selv bestemme, om de skal arbejde sammen med nogen – og med hvem. De befinder sig godt i dunkel belysning, og lærer som regel bedst via den visuelle, taktile og kinæstetiske læringsstil i vekselvirkning.

Denne elevtype egner sig fortrinligt til at arbejde med værkstedskasser, som netop har flest aktiviteter rettet mod disse læringsstile. Disse elever vil også gerne undervises med en god portion humor, hvorfor jeg også har sørget for, at der er noget at grine ad og overraskes over i opgaverne.

Jeg har også nogle få ANALYTISKE elever: De vil gerne lære i bidder, stykke helheden sammen via eksempler.

De får gerne det hele med, når de får er mundtlig besked eller instruktion. De kan sidde stille, alene, i lang tid i skarpt lys og koncentrere sig. Deres motivation ligger egentlig i selve det at lære noget, og det vil de gerne have meget af. Disse elever vil også gerne have værkstedskasserne frem, for de synes, det er sjovt at lave "noget andet" sammen med de andre. Det er til gengæld også dem, der på et tidspunkt får nok, og beder om lov til at gå i "skriv en historie–værkstedet". Dét er altid tilladt hos mig under forudsætning af, at de har gennemført et passende antal værksteder.

Marianne Borup.Designed by: Hans-Peter Ejler Larsen


Anbefal siden til en ven: